arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

puls

Andreas Secher har høje ambitioner til Freestyle DM


Som optakt til Freestyle DM i næste uge, har riders.dk snakket med et par af deltagerne om formen og ambitionerne inden konkurrencen. Bliv opdateret på dette års riders i løbet af de næste par dage. Den første i rækken er Andreas Secher. Er du klar? – Fysisk er jeg helt klar. Jeg har stået på ski næsten hver dag siden 8. december, så jeg har ladet op og ved jeg kan lave alle de tricks,...

af Rikke Olsen

3 år siden


Som optakt til Freestyle DM i næste uge, har riders.dk snakket med et par af deltagerne om formen og ambitionerne inden konkurrencen. Bliv opdateret på dette års riders i løbet af de næste par dage.

Den første i rækken er Andreas Secher.
Er du klar?
– Fysisk er jeg helt klar. Jeg har stået på ski næsten hver dag siden 8. december, så jeg har ladet op og ved jeg kan lave alle de tricks, som skal smides til konkurrencen. For andet år i træk har jeg brugt hele vinteren i Mammoth i Californien. Er kun lige kommet hjem fire dage inden konkurrencen.

Tror mere det mentale kan spille ind på, om jeg er klar. Min erfaring fra trampolin gør at jeg ved, hvad det handler om når det gælder, men jeg er virkelig spændt. Især fordi jeg har høje forventninger, selvom det er min aller første konkurrence på ski.

Hvad forventer du af dig selv til Freestyle DM?
– Det er som sagt første gang, jeg skal konkurrere på ski, så jeg har prøvet ikke at være for hård mod mig selv. Men jeg er et kæmpe konkurrencemenneske. Jeg hader at tabe, når jeg godt ved jeg kan vinde.
Top 5 synes jeg er et realistisk mål. Men en medalje ville også være fedt. Det gælder både i slopestyle og bigair. Det er dog kun min 2. sæson, inden da har jeg kun kørt park på familieferier. Så på længere sigt er guldet helt sikkert et mål. Og det kan jeg også godt, det kræver dog mere tid.


Hvem synes du man skal holde øje med til konkurrencen?

– Thomas Trads er i hvert fald favorit hos herrerne og hos damerne er Isabella god. Vi stod sammen hele sidste sæson. Hende kan man også godt holde øje med.

Har du nogen særlige tricks med i ærmet?
– Måske.. men det afhænger af, hvordan banen ser ud og hvordan stemningen er. Jeg kører altid bedst, hvis der er god stemning blandt dem der kører. Men hvis hoppene er til det, vil jeg gerne lave en dobbelt salto enten front eller back. De kunne være sjove at lave.

Har du en særlig ting eller et særligt ritual, når du skal konkurrere?
– For at føle den 100% skal jeg i hvert fald køre med musik. Det er et must jeg har. Så kommer jeg bedst ind i zonen. Med hip hop finder jeg den bedste energi, til at psyke mig selv op til at lave store ting.

Følg med i hvad Andreas laver på hans facebookside: https://web.facebook.com/AndreasSecherFS/

Riders.dk dækker Freestyle DM direkte fra ringkollen med en mand til konkurrencen. Du kan følge med her på sitet og vores instagram ridersdk

Andreas er tidligere springgymnast, men har de sidste to år trænet målrettet hele vinteren for at blive god til freestyle.
Andreas er tidligere springgymnast, men har de sidste to år trænet målrettet hele vinteren for at blive god til freestyle.

IMG_2884