arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

puls

Cliff Diving indtog København


Pressemeddelelse – Red Bull Cliff Diving Den 29-årige Artem Silchenko åbnede konkurrencen i Danmark samme sted, som han forlod konkurrencen i Frankrig efter at have taget føringen i første runde. Med den næsten perfekte udførelse af sit blind-entry udspring fik han den højeste karakter for et solo udspring samtidig med, at han sikrede sig sin anden sejr i træk. Lørdag eftermiddag overværede 27.000 tilskuere eliten af klippeudspringere, som sprang ud fra den 28 meter høje...

af Redaktionen

6 år siden


Pressemeddelelse – Red Bull Cliff Diving

Den 29-årige Artem Silchenko åbnede konkurrencen i Danmark samme sted, som han forlod konkurrencen i Frankrig efter at have taget føringen i første runde. Med den næsten perfekte udførelse af sit blind-entry udspring fik han den højeste karakter for et solo udspring samtidig med, at han sikrede sig sin anden sejr i træk. Lørdag eftermiddag overværede 27.000 tilskuere eliten af klippeudspringere, som sprang ud fra den 28 meter høje scene fra toppen af Operahuset i København i den hårrejsende konkurrence. Det er ikke tidligere sket, at dommerne har uddelt fire 10-taller til et enkelt udspring. Konkurrencens samlede resultat på 522,40 point er også ny rekord. Mesteren Gary Hunt kom ind på andenpladsen og Orlando Duque endte som konkurrencens tredjebedste.

Det var en enkelt mands enestående optræden, som i dag klokken lidt over tre gjorde den enorme gruppe af tilskuere målløse. Folk var mødt talrigt op foran operaen, ude på vandet og på den modsatte side af havnen ved Amalienborg denne overskyede eftermiddag. Artem Silchenko havde netop fuldført den baglæns armstand med to en halv salto og to en halv skrue, som udløste 10-taller fra dommerne. Udspringet har en sværhedsgrad på 6,1 og er med den blinde vinkel et af de mest udfordrende og spektakulære øvelser. Det var i den tredje ud af fire runder, og de andre atleter havde allerede taget hatten af for manden, som var flere kilometer foran de andre, som dagens og konkurrencens samlede nummer tre, Orlando Duque, udtrykte det. Den stabile columbianer kom på podiet sammen med Englands Gary Hunt, som ved hjælp af sin triple quad tog springet fra en syvende til en andenplads i de fire runder.

Udsigten over vandet og Amalienborg – hvorfra der også blev spottet tilskuere – imponerede eliteudspringerne lige så meget som den svimlende højde på 28 meter. At springe fra den høje scene og ned mod massen af de 27.000 entusiastiske tilskuere, gjorde det første besøg på dansk jord en stor succes.

Efter de to kølige stop i Frankrig og Danmark er der kun en uge til det næste stop i varmere omgivelser på Azorerne.

Udtalelse fra vinderen:

“Det har været en fantastisk konkurrence for mig. Jeg har lavet personlig rekord og slået ny rekord for pointgivning i klippeudspring. Det har helt sikkert været det bedste armstandsudspring, jeg nogensinde har lavet”.

 

Resultater, andet stop, København

1. Artem Silchenko | RUS | 522,40

2. Gary Hunt | UK | 506,80

3. Orlando Duque | COL | 464,40

4. Jonathan Paredes | MEX | 462,50

5. David Colturi | USA | 410,10

6. Michal Navratil | CZE | 403,15

7. Kris Kolanus (wildcard) | POL | 402,10

8. Blake Aldridge | UK | 389,05

9. Mat Cowen | UK | 273,30

10. Sasha Kutsenko (wildcard) | UKR | 269,65

11. Anatoliy Shabotenko | UKR | 251,90

12. Steven LoBue | USA | 232,40

13. Cyrille Oumedjkane (wildcard) | FRA | 203,00

14. Christian Wurst (wildcard) | GER | 126,00

FOTO// RED BULL CLIFF DIVING & TROELS IVERSEN, RIDERS.DK