arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

puls

DM i Big Air – Go big or go home!


Vinderne af DM i Big Air 2016 er fundet. Der var både nye og velkendte ansigter på podiet, da vinderne af DM i Big Air blev kåret fredag aften i norske Ringkollen.   Tekst og billeder: Nicolaj Búk   Fredag eftermiddag bød på ekstremt højt niveau, da danmarksmesterne i Big Air-disciplinen skulle findes. Allerede i de indledende runder blev der lagt et højt niveau blandt de danske skiere og snowboardere. Der var tæt konkurrence blandt...

Vinderne af DM i Big Air 2016 er fundet. Der var både nye og velkendte ansigter på podiet, da vinderne af DM i Big Air blev kåret fredag aften i norske Ringkollen.

 

Tekst og billeder: Nicolaj Búk

 

Fredag eftermiddag bød på ekstremt højt niveau, da danmarksmesterne i Big Air-disciplinen skulle findes. Allerede i de indledende runder blev der lagt et højt niveau blandt de danske skiere og snowboardere.

Der var tæt konkurrence blandt herrerne på både ski og snowboard, men i sidste ende var det ikke overraskende storfavoritten Thomas Trads, der løb med guldet på ski. På snowboard var det Rasmus Brøgger, som til dagligt bor i Hemsedal i Norge, der vandt.

 

IMG_6817Gode vibes inden start…

 

Guld i Big Air ski til Thomas Trads

Vinderen blandt herrerne på ski blev det 21-årige århusianske stortalent Thomas Trads, som sidste år blev nummer to i selvsamme disciplin. Ifølge hovedpersonen selv var en guldmedalje i dag godt for selvtilliden:

 

 “Det er enormt fedt at vinde guld i år. Det betyder rigtig meget for min selvtillid, og det viser, at min træning har båret frugt. Og så er det hele blandt gode venner, så det er virkelig en god følelse.”

 

Nummer to blev freestyle miljøets Grand Old Man Lasse Svendsen, som til dagligt er højskolelærer på Oure, og tredjepladsen gik til DM debutant Andreas Secher. De smed henholdsvis en cork 900 og en switch cork 720 for at erobre de to nederste trin på podiet.

 

IMG_7177Fra venstre: Lasse Svendsen (2.), Thomas Trads (1.) og Andreas Secher (3.)

 

Intet korsbånd, men stadig i topform

På snowboard var det Rasmus Brøgger, som løb med titlen som danmarksmester i Big Air 2016 på trods af et manglende korsbånd, som sidste år forhindrede ham i et deltage. Guldmedaljen tog Rasmus Brøgger foran den kun 18-årige forsvarende grønlandsmester og sidste års vinder, Jonas Strømsted.

 

“Jeg havde selvfølgelig håbet på at vinde, men jeg havde slet ikke turde tro på det. Og så er det bare en ekstra fed følelse efter en lang genoptræningsperiode med min knæskade, som sidste år forhindrede mig at give den fuld gas.”

 

IMG_7004Rasmus Brøgger viser, at manglende korsbånd ikke er en hindring…

IMG_7156Fra venstre: Jonas Strømsted (2.), Rasmus Brøgger (1.) og Mikkel V. Jørgensen (3.)…

 

I morgen skal der konkurreres i den sidste disciplin, Slopestyle, som betragtes som kongedisciplinen inden for freestyle ski og snowboard. Stay tuned på her på Riders.dk samt følg med på vores Instagram.

 

Se alle resultaterne fra DM i Big Air 2016 her:

Herrer ski

  1. Thomas Trads
  2. Lasse Svendsen
  3. Andreas Secher

Herrer snowboard

  1. Rasmus Brøgger
  2. Jonas Strømsted
  3. Mikkel Jørgensen

Drenge ski (junior)

  1. Meino Pedersen
  2. Julius B. Sørensen
  3. Oliver Sørensen

Drenge snowboard (junior)

  1. Henrik Møller
  2. Osmo Mikkola

Damer ski

  1. Isabella Tvede-Jensen
  2. Sofia Fuglsang

Damer snowboard

  1. Maria Mørk

Piger snowboard (junior)

  1. Bella Nielsen

Piger ski (junior)

  1. Iris Mikkola

 

IMG_6965Rasmus Brejl med hans signatur Rodeo 720 Bow & Arrow der gav ham en 4. plads…

IMG_6784Selvom tågen lå tungt var det ingen hindring for de mange deltagere…

IMG_6976Sidste års Danmarksmester, Jonas Strømsted, måtte i år nøjes med en andenplads…