arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

puls

Filmprojekt om ekstremsport i Grønland


Et hold grønlandske snescooter-entusiaster har slået sig sammen med to dygtige grafikere for at producere Grønlands første ekstremsportsfilm. I landet højt mod nord har der været en omdiskuteret lov på tale for at forbyde snescooterkørsel i naturen. Drengene bag Untouched håber på at deres film vil få modstandere af snescooterkørsel til at se anderledes på den sportsgren de holder så meget af. Untouched Projektet startede med at Amos Frederiksen, bagmanden på Untouched projektet, samlede Nuuks...

af Jens Peter Frederiksen

4 år siden


Et hold grønlandske snescooter-entusiaster har slået sig sammen med to dygtige grafikere for at producere Grønlands første ekstremsportsfilm.

I landet højt mod nord har der været en omdiskuteret lov på tale for at forbyde snescooterkørsel i naturen. Drengene bag Untouched håber på at deres film vil få modstandere af snescooterkørsel til at se anderledes på den sportsgren de holder så meget af.

IMG_6826

Untouched

Projektet startede med at Amos Frederiksen, bagmanden på Untouched projektet, samlede Nuuks bedste riders, hvorefter de to grafikere kom ombord. Hurtigt fik Amos lokale sponsorer med på idéen om en grønlandsk film og derefter gik det nemt med at komme i gang med produktionen.

Fra Amos lyder det: ”I starten var mine visioner om Untouched mindre, men det begyndte at blive stort da folk begyndte at høre og se om vores arbejde. Det er meget nyt for hele Grønland, og som vi kan se nu er folk meget vilde med det!

Se traileren lige her:

 

 

Holdet bag

Der er i alt 5 riders i Untouched teamet. Amos og Nick på freeride, som mest er hop og drops. Brødreparret Lasse og Simon som hillclimbers, det er mere teknisk og ja, up hill. Til sidst er der Terje som kører lidt af hvert.

Amos på 25 der til dagligt arbejder som mekaniker siger til Riders.dk:

”Jeg startede projektet i starten af året, lige før min kæreste fødte vores datter. Så jeg har haft meget travlt både på hjemmefronten, men også meget ude på projektet. Jeg har haft travlt de sidste par måneder, men har nydt hvert sekund! Jeg går meget op i mine projekter, især når det gælder snescooter som er min helt store passion.

Udover ridersne er de to grafikere, Arny Mogensen og Mala Johnsen tilknyttet projektet de står også for lyd og redigeringen.

Fra Amos lyder det yderligere:

Vi går meget op i projektet, så vi mødes næsten hver dag, så ofte vi kan!

IMG_6636

 

Fremtidsplaner for Untouched

Den ambitiøse Amos siger til Riders.dk at der allerede er idéer om en Untouched 2, hvor de vil rejse til andre byer i Grønland og måske til andre lande.

Trailer kom online i starten af måneden og filmen udkommer til november. Den grønlandske natur er smukt indkapslet i traileren og vi glæder os til at se den færdige film.

Følg med på Untouched Facebook side HER og på www.untouched.gl

Tjek billederne fra produktionen ud herunder.

_MG_6591 _MG_6850 _MG_6864 SEP_0284

Alle billeder tilhører Untouched.gl