arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

puls

Vinterstorme sender bølgerne i 15 meters højde


Den ene vinterstorm efter den anden raser på Nordatlanten. Det betyder bølger på mellem 15-20 meter. Læs dette uddrag af DMI’s artikel. Højtrykket og kulden fra Sibirien tvinger lige i øjeblikket lavtrykkene op i Nordatlanten. Mødet mellem de milde luftmasser fra syd og kulden fra nord er brændstoffet, når lavtrykkene udvikler sig. Store temperaturforskelle skaber lige i øjeblikket den ene vinterstorm efter den anden over Nordatlanten. Weekendens høje bølger De dybe lavtryk giver kraftige vinde,...

af Redaktionen

7 år siden


Den ene vinterstorm efter den anden raser på Nordatlanten. Det betyder bølger på mellem 15-20 meter. Læs dette uddrag af DMI’s artikel.

Højtrykket og kulden fra Sibirien tvinger lige i øjeblikket lavtrykkene op i Nordatlanten. Mødet mellem de milde luftmasser fra syd og kulden fra nord er brændstoffet, når lavtrykkene udvikler sig. Store temperaturforskelle skaber lige i øjeblikket den ene vinterstorm efter den anden over Nordatlanten.

Weekendens høje bølger
De dybe lavtryk giver kraftige vinde, og det får bølgerne til at rejse sig. Søndag den 20. januar viste søen tænder på store dele af Nordatlanten som følge af et stormlavtryk. På et mindre område var den forventede bølgehøjde oppe over 15 meter, og et stort område afgrænset af Frankrig, Newfoundland, Østgrønland, Island og vest for Irland var den forventede bølgehøjde over seks meter.

Vinterstorme på Nordatlanten er helt normalt. Bølger på 8-12 meter ses også jævnligt i vinterhalvåret. Men bølger på 15-20 meter som, dem der huserede på Nordatlanten søndag den 20. januar 2013, ser vi ikke så tit.

Kort fra DMI over bølgehøjder
Barske bølger på Nordatlanten søndag den 20. januar 2013. Den blå farve dækker forventede bølgehøjde på over 15 meter.

Maritime Service på DMI udarbejder sikre ruter for handelsskibene, og som det ses på bølgeprognosekortet sendes langt de fleste skibe syd om områder med bølge på mere end fem-seks meter. De lilla skibe på grafikken er den aktuelle placering af de skibe, som Maritime Service rutevejleder lige nu.

Læg mærke til at alle skibe sejler uden for det markante bølgefelt, hvor bølgerne er højere end seks meter. De fleste sejler i yderkanten af området med mellem tre og seks meter høje bølger. Resten sejler med bølger på under tre meter.

Læs resten af artiklen på DMI’s hjemmeside her