arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

ski

Anmeldelse – Ring The Alarm


Tanner Hall er tilbage med sit to-årige filmprojekt “Ring the Alarm”, der bringer den amerilanske skilegende og hans tætteste venner forbi alle hans favoritområder i Nordamerika. Her følger en anmeldelse.   Der gik ikke mange sekunders afspilning af Ring The Alarm før det første smil kommer frem. Musikken, klipningen, ja hele stemningen virker bekendt. En stemning undertegnet husker tydeligt fra dengang man puttede den nu 33 årige amerikanske skilegende, Tanner Halls første film i DVD maskinen. Tung...

Tanner Hall er tilbage med sit to-årige filmprojekt “Ring the Alarm”, der bringer den amerilanske skilegende og hans tætteste venner forbi alle hans favoritområder i Nordamerika. Her følger en anmeldelse.

 

Der gik ikke mange sekunders afspilning af Ring The Alarm før det første smil kommer frem. Musikken, klipningen, ja hele stemningen virker bekendt. En stemning undertegnet husker tydeligt fra dengang man puttede den nu 33 årige amerikanske skilegende, Tanner Halls første film i DVD maskinen. Tung modern roots reggae banker derud af imens filmens riders præsenteres på klassisk vis og så er vi i gang.

 

Kompromiløst fokus på backcountry

Ring The Alarm bringer Tanner og en udvalgt skare af riders rundt til hans absolut favorit destinationer i Nordamerika, her i blandt steder som Rettalack Lodge (som Tanner tidligere har dedikeret en hel film til, Retallack: The Movie i 2011) samt Haines i Alaska. Det er ingen hemmelighed, at Tanner allerede for et årti siden flyttede primær fokus fra parken til backcountriets glæder, og Ring The Alarm bekræfter dette. Tanner prøver nu ligeledes kræfter med campering og hiking oppe i bjergene, dog uden at går på komprimis med skiløbets finesser inden for freestyle og freeride.

 

  Dreadlocks, ingen hue og uden googles er tilsyneladende det nye… // Foto: Will Wissman

 

En klassiker tilpasset 2016

Rejsen igennem Ring The Alarm er forventelig, og undertegnet kunne drive mange paralleller til tidligere mesterværker såsom Believe og Massive, som Tanner udgav i henholdsvis 2007 og 2008. Terrænet, kørestilen samt typen af riders virker bekendt, dog tilføjet et tvist af 2016, hvor tricks som switch frontflip og butters er at finde i rigelige mængder i backcountriet.

Tanner har ligesom i sine tidligere film hovedrollen, men får sublim assistance af både nye ansigter og gamle bekendte, hvor Provo-brødrene, John Spriggs og Sammy Carlson, bl.a. leverer store linjer, massive backflips og en tur rundt i et menneskebygget loop. Sidstnævnte sætter i øvrigt kraftige tanker tilbage til 2001, hvor JP Auclair (R.I.P.) med flere også klarede den rundt i et loop under indspilningen til skifilmen Propaganda.

 

 Tanner på vej rundt i loopet… // Foto: Will Wissman

Selvom man er 33 år glemmer man ikke sin signatur cork 900 tail… // Foto: Will Wissman

 

Action cams får dig op ad stolen

Mængden af action cam materiale igennem filmen er ikke til at undgå at bemærke. Dette kommer nok ikke bag på nogle, i og med at GoPro er sponsor af både filmen, men også af Tanner selv. Dog fungerer det rigtig godt, da man som seer får et virkelighedstro indblik i hvordan det faktisk ser ud når ens helte hamrer ned over Alaska spines eller smider butters udover pillows i Retallack. Du tænker sikkert, at ja det har man set så mange gange på nettet før, men i Ring The Alarm skaber det en ideel synergi med tredjepersonsskudende, og får dig op af stolen, for tænk hvis det var dig som kørte her.

 

 wissman_ring-the-alarm_tanner-hall_3Tanners kærlighed til Alaska kommer klart til udtryk igennem filmen // Foto: Will Wissman

wissman_ring-the-alarm_tanner-hall_5Laviner spiller ligeledes en central rolle i Ring The Alarm… // Foto: Will Wissman

 

Ring The Alarm er helt igennem original

Filmen varer hele 38 minutter men det mærkes faktisk ikke. Ring the Alarm sætter gang i følelser hos dig, følelser som i at du vil på ski lige nu, og det kan ikke gå hurtigt nok. Den er 100% Tanner Hall, og har bevaret originaliteten samt alt hvad han står for. Det belønner vi hos Riders.dk med maksimum karakter. Du tænker sikkert, at vi må have røget ligeså meget bønne som Tanner selv, men efter en årrække hvor overproduceret storylines og kunstneriske 4K skud har skabt distance til seeren, er det tiltrængt med en film der blot handler om at stå på ski og glæden det giver. Sådan én film er Ring The Alarm.

 

Pros: Tanner Hall når det er allerbedst, uden at gå på kompromis. Man får lyst til at stå på ski nu.

Cons: Den afsluttende part kunne måske være rykket til et tidligere tidspunkt (vi spoiler dog intet).

 

ridersdklogostars5

 

Er du enig i vores bedømmelse? Se selv Ring The Alarm gratis lige her: www.tannerhall.ski

Husk du også kan se den på stort lærred i morgen på Jolene sammen med Phil Casabon og Henrik Harlauts BE Inspired. Læs mere HER.