arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

ski

En vinter som parkshaper


Morten har brugt det sidste par måneder på at være en del af shapercrewet i danskejede Ringkollen Parken, vi har taget en snak med ham for at høre om hvordan det er at være parkshaper!   Hej Morten, først; fortæl os lidt om dig Hej Riders! Jeg hedder Morten, er 21 år gammel og kommer fra en lille by der hedder Langå ikke så langt fra Århus. Jeg har stået på ski hele mit liv,...

af Jens Peter Frederiksen

4 år siden


Morten har brugt det sidste par måneder på at være en del af shapercrewet i danskejede Ringkollen Parken, vi har taget en snak med ham for at høre om hvordan det er at være parkshaper!

 

Hej Morten, først; fortæl os lidt om dig
Hej Riders! Jeg hedder Morten, er 21 år gammel og kommer fra en lille by der hedder Langå ikke så langt fra Århus. Jeg har stået på ski hele mit liv, men fik først rigtig øjnene op for freestyleskiløb på gymnasiet, hvor vi havde en god gruppe af drenge som begyndte at tage meget afsted på ski sammen. Sidste vinter var jeg i Val Thorens på sæson, hvor jeg kombinere skiløbet med et job som tjener, for at få det hele til at hænge sammen rent økonomisk.

 

Ringkollen Parkens meget lille ski og snowboard udlejning
Ringkollen Parkens meget lille ski og snowboard udlejning

 

Hvad fik dig til at søge til Ringkollen for at blive parkshaper?
Jeg havde fulgt lidt med i hele Ringkollen projektet siden Christoffer overtog deroppe for snart et par år siden på diverse hjemmesider (bl.a. her på Riders), og syntes, at det var super sejt. Derfor tøvede jeg ikke et sekund med at smide en ansøgning afsted, da jeg så at de søgte hjælp, fordi jeg gerne ville støtte op om det, og helt vildt gerne kunne tænke mig, at prøve kræfter med tilværelsen som parkshaper.

 

 

Hvad har været den fedeste oplevelse i din tid som shaper?
Jeg syntes helt klart noget af det fedeste har været, at man kan få lov til at prøve nogle ideer af, som man måske går rundt med oppe i sit hoved til et nyt set-up af kickers, jibs osv. Nogle gange fungerer det helt optimalt og andre gange ikke, men så er man blevet det klogere. Uden for selve jobbet er der jo det sociale, som er helt vildt hyggeligt, og med en dejlig afslappet atmosfære.

 

Nordlys over Ringkollen Parken i starten af sæsonen (kæmpe oplevelse)
Nordlys over Ringkollen Parken i starten af sæsonen (kæmpe oplevelse)

 

Ser du på en snowpark med andre øjne nu? Der går jo mange mandetimer i at shape alt så det står helt skarpt!
Nu har det her været min første sæson som parkshaper, og jeg må sgu indrømme at man bliver lidt arbejdsskadet af det. Lige pludselig kan man se alle mulige fejl og mangler i diverse parker rundt omkring, og man bliver lidt “kælen” med, at man helst kun kører take-offs det er helt skarpe og “ny-shapet”. Førhen tænkte jeg bare ikke så meget over disse ting, og “lappede” bare løs uden videre selv i rigtig dårlige parker. Så om det er en god eller dårlig udvikling ved jeg ikke rigtigt, men alt i alt har jeg i hvert fald en større forståelse for det at bygge, og ikke mindst vedligeholde, en park i dag.

 

Double-elbow-rail'et i bunden af parken
Double-elbow-rail’et i bunden af parken

Sidste spørgsmål; har du nogle tips og råd til andre der gerne vil prøve kræfter som shaper?
Jeg kan helt klart anbefale jobbet som parkshaper, om det så er på Ringkollen eller i en af de store parker i Europa går jobbet jo på mange måder ud på det samme. Man skal ikke gøre det for lønnen eller for CV’ets skyld, men derimod fordi man elsker at stå park, og kunne have en interesse i selv at være en del af en park, og hele crewet bag den. Selvom man som oftest “bare” starter som “Hand-Crew”, altså dem der shaper kun ved hjælp af deres hænder og et shapetool, så er det stadig super fedt, og man kan hurtigt mærke at man både bliver bedre til det, men også får en dybere indsigt i hvor meget det egentlig kræver at bygge og vedligeholde en god park. Et andet stort plus ved jobbet er, at man som oftest har rigeligt med skitid, da shaping og opbygning af nye festures som regel bliver gjort uden for Parkens åbningstid.
Kunne du godt tænke dig at være parkshaper, kan man jo blandt andre tage kontakt til Q-parks, da de hver vinter står og gerne vil have nye friske folk ind, som er klar til at lære, og arbejde for dem i deres parker i hele Europa. En anden mulighed kunne være Norge, hvor man evt. bare kan skrive direkte til skisportsområdet, for at høre om de mangler, det kunne f.eks. være til Ringkollen, Varringskollen, Geilo, Hemsedal etc.

 

Morten er nu tilbage i Danmark, men fortæller os at parken står knivskarpt:
“Vi har arbejdet meget på at få bygget nye og mere kreative jibs, og de fungerer alle rigtig godt!” – “Derfor var humøret højt, da jeg forlod Ringkollen, og jeg glæder mig til igen, at komme derop til DM, og se om Christoffer og resten af crewet har formået at hæve niveauet yderligere.”

 

Tjek også Morten edit ud – Ringkollen Parken ser sjov ud!