arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

ski

Locoskiing – The boys are back in town!


  Har man fulgt den danske snescene de sidste 10 år er der stor chance for, at man har hørt om Locoskiing. År er gået og nu er drengene fra den bedste del af det danske undergrundsskiløb på banen med et lækker kortfilm.   Det hele startede tilbage i 2005 hvor en flok drenge lige var væltet ud af diverse gymnasiale institutioner og uafhængig af hinanden var taget på sæson i Whistler. Det var tiden...

af Alexander Vissing

5 år siden


 

Har man fulgt den danske snescene de sidste 10 år er der stor chance for, at man har hørt om Locoskiing. År er gået og nu er drengene fra den bedste del af det danske undergrundsskiløb på banen med et lækker kortfilm.

 

Det hele startede tilbage i 2005 hvor en flok drenge lige var væltet ud af diverse gymnasiale institutioner og uafhængig af hinanden var taget på sæson i Whistler. Det var tiden før Facebook, tiden før Youtube, tiden før smartphones og tiden før alt skulle billed- eller videodokumenteres for ens sociale netværk. Men drengene var så stoked over deres skiløb i Whistler, at de besluttede sig for at filme deres oplevelser, med et old school videokamera, så de kunne vise vennerne derhjemme hvad de havde gang i. Deres footage blev efter sæsonen klippet sammen til filmen Outset, og dermed var det første amatør ski-crew i Danmark født – Locoskiing.

 

Locoskiing var de første der ville prøve at gøre stjernerne fra RAD Film kunsten efter ved at skabe inspirerende skifilm, om end hverken kameraudstyret eller skiniveauet nåede RAD til støvlekanten. Med filmen Outset og den efterfølgende film Locolicious formåede de, at vise andre skiglade drenge og piger, at man hverken behøvede dyrt udstyr eller vilde skills for at kunne lave seværdige og underholdene skifilm.
Drengene nåede deres filmmæssige højdepunkt i 2008 hvor de udgav Oh Snap. De havde lånt en lille tapas bar overfor deres sponsorhule – 540 Shop – hvor premieren skulle finde sted. Der dukkede så mange gæster op, at de måtte vise filme af to omgange for at alle kunne komme til at se den, da lokalet ikke kunne rumme samtlige gæster.

 

11038688_10152933205654760_5915259240299014566_oChristian Lang i Avoriaz i 2009…

Skærmbillede 2015-02-27 kl. 20.38.02Fyldt tapasresturant til præmieren af Oh Snap i 2008…

 

Omend drengene nu er ved at være oppe I årene så har de aldrig været mere tændte på at køre park og shredde puder. Sidste vinter fandt en del af det gamle crew fandt sammen igen og tog på tur sidste år i Tignes.

Det lå ikke i kortene at der skulle laves en film, 12 minutter blev det til Vi har derfor derfor en snak med et par af drengene for at veje stemningen for året, deres genforening og generelle tanker omkring ski- og snowboardscenen i danmark.

 

 

Hej drenge! Vi bliver nødt til at vide det – kommer der også et LOCO edit fra 2015?

Morten Byskov: “Jeg bruger gerne et halvt år i iMovie igen!”

Christian Lang: ”Vi håber på at kunne bringe et crisp edit med måske lidt flere 3’er end i 2014”

Byskov: ”Jeg tror at jeg skal gappe lidt flere boxe Lang…”

Lang: ”Så længe du gapper den ass med kamara har du min stemme!”

Byskov: ”Jeg gapper alt for dig – også damerne”

 

Okay, inden det bliver alt for hedt, så fortæl lidt omkring jeres pludselige tilbagevenden og ildhu for at shrede.

Lang: ”Jeg tror egentligt at det bunder i et fantastisk sammenhold kogt sammen med vores fælles glæde ved skiløbet, og det sjov det medfører. Skiene og boardsne har bragt os sammen igen og det fortæller ret meget synes jeg.”

Byskov: ”Sne, hvide tænder og flotte mænd – what’s not to like?! Ej, seriøst så er jeg ret taknemmelig over at have mødt de her drenge tilbage i ’07 på Din Camp. Dét var tider og vi havde det så sjovt, men pludselig var vi alle meget seriøse omkring uddannelse og arbejde osv og vi mistede lidt forbindelsen.”
Lang: ”True – vi havde lige en periode hvor hver mand havde større fokus på livet uden for skiløbet. For mit vedkommen løb jeg endvidere ind i en alvorlig korsbåndsskade under optagelserne til RAD’s urban-part i Double Up, hvilket gjorde at jeg ikke kunne stå på ski i de to efterfølgende sæsoner.”

Morten: ”Heldigvis blev vi enige om at lave en tur sidste år, og meget hurtigt var der at finde en gensidig ny-forelskelse på bagsædet af en bus – på vej til Tignes. ”Backseat Lovin’” skulle have været titlen Lang!”

 

Screen Shot 2014-04-18 at 16.52.00Christoffer Holm-Hansen i Tignes-parken sidste påske…

 

Tragisk, nostalgisk og romantisk! Flere har jo været inde over Locoskiing gennem tiderne. Lang du har været med fra starten, hvem er med nu og hvad skal der ske?

Lang: ”Alle er med – ingen er ude!! Det er sandt at vi har haft lidt mandefald de senere år fordi folk pludselig skulle til at leve et voksent og seriøst liv. Men i takt med at folk finder ud af, at voksenlivet ikke kun er lykken, er jeg sikker på at tilslutningen til Locoskiing igen vil vokse. Hørte i det derude boys – kom tilbage og løb på ski med os

 

Så I gør det udelukkende for det sociale?

Byskov: ”Yep! Men jeg håber at vi kan inspirere andre til at lave flere edits. Solfald editet fra Anders Von Holck var sex i øjet! Lang vi kan vist godt pakke vores GOPRO 2 og 3 sammen og slukke for iMovie.

Lang: ”No way Byskov; du owner iMovie…”

Morten: ”Ej vi hygger jo bare – vi vil gerne have så mange GUEST STARS med som muligt, så tricks-niveauet kan blive hævet! Tror dog ikke at det er socialt for Hans Kristian, jeg forventer at han vender stærkt tilbage og nakker alle på jib-areanen. Han er stadig badass på rails, som jeg nu også synes at vores edit bevidner. Stilmæssigt er han i min bog en af de bedste på den danske scene. Jeg er nok en sjat farvet der – tror du ikke Lang?”

Lang: ”Haha – jo en smule. Men i har sgu også delt sovesofaer mange gange!

Byskov: ” Jeg mener ikke at du finder en federe teambaseret single mans sport og det er jo netop dér hvor kærligheden til den her sport kommer ind, for jeg tror at de fleste nyder at se andre køre, som kan smide noget der bare har lidt substans. Hvis ikke, så griner man bare af hinanden.”

Lang: ”Det er jo det Locoskiing handler om! LOCO KÆRLIGHED – kærlighed til skiløbet!”

 

Screen Shot 2014-04-16 at 19.56.51Gæsteoptræder, Christian-Emil Thorup, flipper mens Loco observerer…

 

Hvad er jeres planer for i år og næste år?

Lang: ”Jeg tror at jeg kan tale for os begge her. Planen har hele tiden været, at kører sammen og forhåbentligt gøre kunsten efter fra sidste år. Og gerne få lokket flere af de gamle Loco-drenge med. Vi tager til Tignes i påsken hvor Tobias Hansen vil holde verdens hyggeligste fest for os. Og så står den nok også på en puddertur henover julen.

 

Herligt at høre drenge. Nu har I jo fulgt scenen en del år. Hvad er jeres take på fremtiden for den dansk freestyle scene?

Lang: ”Efter en større down periode er der virkelig kommet røre i slushice’en herhjemme igen. Der er mange ildsjæle som har været med til at pumpe liv i miljøet igen, og dette bør vi alle være taknemmelige for. Christoffer Hove der køber et skisportsted i Norge til ”os”, Danmarks Radio der igennem hele vinteren sender live-dækning af de store freestyle konkurrencer ud til ”os” og ej at forglemme, så har vi ildsjælene ude på Underground Jib Arena som har skabt en ny legeplads i byen til ”os”. Michael Fugmann har ydermere formodet at arrangere et af årets største freestyle konkurrencer i Europa hvilket er noget af en bedrift. Så med den større eksponering af sporten, de mange ildsjæle, de mange nye tilkommer i miljøet og den øget talentudvikling, tror jeg bestemt sporten kan nå nye højder herhjemme.”

Byskov: ”Helt enig og jævnfør jib-arenanen så synes jeg da, at deltager antallet til dette års DM i jib understreger glæden og dedikationen fra en masse seje piger og drenge. Der en del young guns som ser ud til allerede at have en god base og en stærk teknik. Jeg håber på at se mere fra dem – op på NTG med jer!!

Snowboard scenen er ret stor og der har jo været rigtig mange deltagere i de tidligere års DM. Jeg forstår at der deltog omkring 40 sidste år og det er da en kæmpe cadeau til arrangørerne. I år skete det så endeligt – genforeningen af ski og board til DM. Jeg håber inderligt at det bliver en succes, da jeg på sigt tror at det kan skabe mere synergi. Et stærkere samarbejde ville også være godt for miljøet, i særdeleshed for at skabe flere muligheder for atleterne på tværs af de to scener. Så skal vi til at have flere fester i skatehallen!”

 

Spring skiing and park fun - can't complain ;-)Byskov gapper hele pisset!

 

Nu skal I til Tignes igen i år og kører park – er det det eneste i gør i?

Lang: ”Vi må nok indrømme at vi er nogle parkrotter de fleste af os – men så snart puderen ligger derude, er vi de første til at tage first tracks. Sidste år kørte Holm og jeg i fornemt selskab bestående af Naasu og Christian-Emil i noget fantastisk puder på sidste dagen i Tignes. Alle andre danskere lå hjemme med tømmermænd efter den store freeride-fest.”

Byskov: ”Jeg er til alt…! Vi taler lidt om en Japan tur i 2016, men det er jo en dyr fornøjelse så vi må se hvor mange royalties vi kan få for vores edit på You Tube… Lang , du har styr på copyrights ikke?!”

Lang: ”Nej?!…”

 

Vi vil se frem til et puder edit i 2016! Her på faldrebet, så skal vi da lige have fire favoritter.

Christian Lang

– Ynglings ski trick: Alex Bellemare’s double flat til X-games 2015

– Favorit rider: Sammy Carlson

– Hvad savner du mest i det danske skimiljø?: RAD Film’s release-parties i Skatehallen!

– Ynglings ski sang:
Over all: The Ataris – The boys of summer
Sidste år: R. Kelly – Ignition
I År: Thin Lizzy – The Boys Are Back In Town

Morten Byskov

Favorit rider: Torstein Horgmo (board) og Tom Wallisch (freeski)

Bedste ressort: Cafe Snesko!!

Ynglings film: Alt fra RAD! True Life, The Resistance, Seven Sunny Days, Turbo, DC Mountain Lab – der er så mange – og selvfølgelig Horgasm: A Love Story!

Sejeste trick i en part: Den første double cork (9) nogensinde (af JP Walker) og Tom Wallisch’s zero spin i Turbo.

 

 

Nyd her er den nyeste kreation fra Locoskiing.

 

Nogle der husker Oh Snap fra 2008?