arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

ski

Louise Bundgaard – modnet freerider med anerkendte former


  Hun kom bragende ind på den danske freeridescene i 2011, lidt for aggressivt efter nogles smag. Tre sæsonener senere har hun bagagen fuld af støtte og erfaring, og må betegnes som en moden dame i freeridemiljøet. Vi har taget en snak med Louise Bundgaard om den kommende vinter, presset i fortiden samt det at blive anerkendt for sit skiløb fremfor sine former.   For over tre år siden lavede vi det første interview sammen...

af Alexander Vissing

5 år siden


 

Hun kom bragende ind på den danske freeridescene i 2011, lidt for aggressivt efter nogles smag. Tre sæsonener senere har hun bagagen fuld af støtte og erfaring, og må betegnes som en moden dame i freeridemiljøet. Vi har taget en snak med Louise Bundgaard om den kommende vinter, presset i fortiden samt det at blive anerkendt for sit skiløb fremfor sine former.

 

For over tre år siden lavede vi det første interview sammen til Riders.dk. Tre Freeride DM’s, to Freeride World Tour Qualifiers samt adskillige billeserier senere sidder vi her. Hvor er Louise Bundgaard i efteråret 2014?

Ja, der er sket en del i løbet af årene. Sidste år konstaterede en træner fra skiområdet Verbier i Schweiz, at en manglende styrke i kroppen gjorde det svært for mig at køre. Så jeg har nu brugt 10 måneder på intensiv træning og kostomlægning sammen med min private træner her i Aarhus, Camilla Krabbe. Og det har dælme givet pote! Jeg føler mig enormt fysisk klar til næste sæson som jeg pt. er ved at lægge store planer for!

 

Det lyder interessant, er det nogle planer du kan indvie os i?

Jeg kan ikke fortælle jer alt, da tingene ikke er på plads endnu, men vi snakker arrangering af nogle seriøse camps samt deltagelse i flere internationale konkurrencer.

 

Spændende, snakker vi deltagelse i Freeride World Tour Qualifiers som du tidligere har prøvet kræfter med?

Ja lige netop. Og så selvfølgelig Freeride DM og muligvis det Nordiske Mesterskab i Freeride.

 

Louise_bundgaard2014_collage1

 

Hvordan var det egentlig at deltage i din første Freeride World Tour Qualifiers? Står det som dit karrieremæssige højdepunkt so far?

Det var noget af det vildeste jeg har oplevet! Jeg nåede i alt at deltage i 2 konkurrencer i Schweiziske Verbier, og hvis folk der har kørt DM i Tignes syntes at det var hårdt at hike op til DM-facet, så skulle de prøve dem i Verbier. Det var ufatteligt hårdt men også vildt fedt! Folk var utroligt søde og gav gode fif, så jeg fandt endelig ud af at vende nervøsiteten til kampgejst.

 

Udover at have ski under fødderne, har du igennem årene udgivet en del udfordrende billedserier. Lovers gonna love, haters gonna hate. Hvordan følte du at det danske skimiljø indfandt sig med din mere vovede tilgang til skiløb?

Haha, der var overvejende mange der måske ikke lige kunne lide mig i starten. Men jeg føler nu at folk har fundet ud af at jeg er god nok, og jeg jo blot bruger hvad jeg har for at få folks øjne op for både sporten og mig selv som freerider.

 

Især dit interview i mandebladet M! forud for Freeride DM 2011 skabte en masse omtale – lagde du automatisk et pres på dine skuldre for at kunne præstere med ski under fødderne så tidligt i din karrierer?

Ja er du gal mand! Der var sindssygt meget pres på, men jeg havde heldigvis kun en masse dejlige folk i ryggen, så det var sjovt hele vejen igennem.

 

DSC_4923

 

Kunne du på trods at dette pres leve op til dine egne skimæssige forventninger?

Nej, det kunne jeg ikke på det tidspunkt. Under Freeride DM i 2011 holdte jeg min rute, men kørte langt under niveau. Men det var heller ikke det der talte – jeg havde formået at markedsføre mig selv til det punkt jeg gerne ville – og i sidste ende handler det jo bare om at have det sjovt!

 

Sponsorerne har i hvert fald ikke holdt sig væk, for med grej kastet i hovedet fra top til tå, har du de sidste par år været en af de bedst sponsoreret kvindelige danske freeridere. Hvordan har det været at have den opbakning med?

Det har været ubeskriveligt lækkert. Den opbakning jeg er blevet mødt af fra Rossignol og nu også Roxy betyder alt for mig. Det er jo en skiløbers største drøm at køre for nogle fantastiske sponsorer, så jeg klager bestemt ikke. Og jeg kan tilføje. at Roxy nu også har valgt at sponsere træningstøj og surf udstyr i form af våddragter. Virkelig fedt at have den støtte.

 

Vi kan nok ikke komme uden om at andre freeridepiger har missundet din opbakning, og måske giver skylden på dine velformet fortrin. Er det sandt?

Det er der jo desværre nok noget om. Jeg tror generelt at janteloven har hersket lidt, og jeg er jo en person der altid har gjort tingene 100% anderledes. Jeg ved i bund og grund ikke hvad alle de andre syntes om mig, men er det i sidste ende ikke også lige meget? Jeg mener; så længe vi alle når vores mål og ikke træder andre over tæerne – er det så ikke det vigtigste? Jeg er jo bare mig og jeg har det fedt undervejs.

 

Louise_bundgaard2014_collage2

 

Du har i hvert fald uden tvivl skabt dig en helt unik profil i det danske skimiljø. Har du nogle råd til andre piger der gerne vil aktivt ind i det danske freeride miljø?

På med en ja hat samt en masse glæde og passion. Og så sørg for at hooke op med nogle af de freeridecamps og super seje og skønne freeridere der nu er. Det er det bedste at spare med andre.


Udover førnævnte projekter, hvor kan vi forvente at se dig henover vinteren, med eller uden ski?

Her i Aarhus i gang med en masse spændende projekter. Ellers i østrigske St. Anton som base og udgangspunkt for konkurrencer.

 

Vi glæder os til at følge med i din vinter og kommende projekter. Tak for snakken!

 

Læs vores første interview med Louise tilbage i 2011 lige HER.

Læs vores andet interview med Louise fra 2011 lige HER.

Læs vores sæsonupdate med Louise fra 2012 lige HER.

 

LouiseBundgaard14

COPYRIGHT MODELBILLEDER: LASSE LAGONI (www.lasselagoni.com)

COPYRIGHT SKIBILLEDE: MARTIN SCHØBER