arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

snowboard

Danish Atventure Film Festival


1. december åbnes dørene til Danish Adventure Film Festival med fire dage fyldt med film til de eventyrlystne danskere. Programmet rummer alt fra verdens dyreste snowboardfilm ’The Art of Flight’, til den rørende prisvindende dokumentar ’Snøhulemannen’ om den norske vagabond, der har levet 30 år alene i de norske fjelde. Vi byder velkommen til det virkelige eventyr! D.A.F.F. er for alle, der elsker naturen, adrenalinrushet, spændingen, adventuresporten, den gode fortælling og ikke mindst flotte billeder....

1. december åbnes dørene til Danish Adventure Film Festival med fire dage fyldt med film til de eventyrlystne danskere. Programmet rummer alt fra verdens dyreste snowboardfilm ’The Art of Flight’, til den rørende prisvindende dokumentar ’Snøhulemannen’ om den norske vagabond, der har levet 30 år alene i de norske fjelde. Vi byder velkommen til det virkelige eventyr!

D.A.F.F. er for alle, der elsker naturen, adrenalinrushet, spændingen, adventuresporten, den gode fortælling og ikke mindst flotte billeder. Med intet mindre end 19 film på årets program er der masser af forskellige film at glæde sig til indenfor kategorierne ski, snowboard, klatring, mountaineering, mountainbike, adventure race, urban og eventyr.

Festivaldirektør Bugge Holm Hansen udtaler om programmet: ”D.A.F.F. er Skandinaviens ældste adventurefilm festival, men på trods af de mange år på bagen, vover jeg pelsen og siger med stolthed, at vi har det stærkeste program festivalen har præsenteret til dato. Ikke blot kan vi præsentere de største globale, banebrydende produktioner som skifilmen ’All.I.CAN.’ og bjergbestigningsfilmen ’COLD’, der begge lige har vundet priser på den anerkendte BANFF festival. Vi kan også præsentere den billedskønne mountainbikefilm ’Life Cycles’ og komme med til ét af verdens hårdeste adventure races i ’The Last Wild Race’. Mest glæder jeg mig dog over at se, at den danske adventurefilm scene sprudler. D.A.F.F. kan i år præsentere fem danske film, hvoraf hele fire af dem har verdenspremiere under festivalen.”

Fire verdenspremierer

De danske verdenspremierer er Christian Als og Lee Z. Bergs film om bestigningen af det spektakulære bjerg Ama Dablam ’Eksponeret’, Ole Bendtzens søgning efter lykke ’Bhutan: Rejsen mod Lykken’, roadmovien ’55 nord 33 syd’ samt fluefiskedramaet ’A Backyard In Nowhere’.

Læs mere om festivalens film og se trailers på http://www.adventurefilmfestival.dk.

Awardshow

Fredag d. 2. december kl. 21.30 hyldes adventurescenen med et awardshow i Cinemateket, hvor der dystes om følgende fem priser:

–                Årets bedste film

–                Årets bedste danske film

–                Årets actionsportsfilm

–                Juryens specialpris

–                Den filmiske pris

D.A.F.F. arrangeres i samarbejde med  magasinerne LUKSUS – Magasinet om Outdoor & Eventyr, LøbeMagasinet, Skimagasinet Pist n’ Powder og Cinemateket/Det Danske Filminstitut. Partnere på årets festival er desuden Topas Travel, Friluftsland, Peak Performance og Scott.