arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

snowboard

En dag på sæson i Niseko, Japan


Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du garanteret en anderledes hverdag langt fra studie- og arbejdsliv i Danmark. Thomas Vestergaard er draget mod østen på sæson i Niseko i Japan. Her står hverdagen blandt andet på skiløb i verdensklasse og meterdyb knastør pudder imellem birketræer. Læs med her...

af Marie Raunkjær Christensen

5 år siden


Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du garanteret en anderledes hverdag langt fra studie- og arbejdsliv i Danmark. Thomas Vestergaard er draget mod østen på sæson i Niseko i Japan. Her står hverdagen blandt andet på skiløb i verdensklasse og meterdyb knastør pudder imellem birketræer. Læs med her om livet på sæson i pudderiget Niseko  

 

Hvorfor tage til Japan, når nu de fleste danskere vælger en sæson i Alperne?

Jeg havde en sæson som ”skiinstruktør” i Saalbach i Østrig sidste vinter (skiinstruktør i anførelsestegn, fordi jeg i grunden havde mere frihed end jeg arbejdede) og har altid været på skiferie i Alperne. Så for at opdage noget nyt var jeg i sommeren 2014 i Afrika, som instruktør og ville gerne prøve endnu en destination (og verdensdel) af. Flere og flere brands skyder film i Japan og det bliver mere og mere populært i vesten – så jeg måtte se, hvad ”verdens letteste pudder” i virkeligheden var for en størrelse og derfor tog jeg til Niseko.

DSC_0212Sol og pudder er tumps up! 

 

Hvad er udfordringerne ved at tage så langt væk på sæson?

Man kunne forestille sig, at sprogbarrieren skulle være en kæmpe udfordring. Jeg er overrasket over hvor langt man kommer med engelsk, i forhold til hvad jeg havde forventet. Her er rigtig mange engelsktalende sæsonarbejdere fra både Europa, USA, Canada – men størstedelen på sæson her, er fra Australien. Udover at her er mange internationale, som kommunikerer på engelsk, så er jeg overrasket over de lokale japaneres engelskniveau – langt størstedelen kan enten snakke flydende engelsk eller i det mindste gøre sig forståelig.

Af andre udfordringer kan maden nævnes. Man skal ikke forvente at komme til Japan og spise spaghetti bolognese og gullash suppe. Her hedder de populære retter: sushi, ramen, ris og indbagt ALT MULIGT.

 

En typisk dag fra morgen til aften på sæson i Niseko:

06.30: Står op og spiser morgenmad, bestående af havregryn med mælk, 1-2 æg og en kop kaffe

07.30: Skovler trappen for sne og derefter skovle vores biler fri og gør klar til afgang mod skiskolen

07.40: Afgang fra huset til skiskolen, sammen med alle de andre

DSC_0345

07.55: Ankomst til skiskolen (som er placeret 5-10 min kørsel fra hvor vi starter lektioner). Den normale ”Ohayou Gozaimasu/good morning” bliver skudt af i farten mod vores staff room, som befinder sig ude bag toiletterne

08.20: Vi er hoppet i uniformen, spændt vores støvler og klar til afgang mod mødestedet med gæsterne for dagens lektioner, der starter 08.30

12.30: Tid til dagens middagspause, som bliver købt i Japans svar på 7-eleven: Lawson. Oftest en færdigret (sushi, ris og kød, nudler) og en sodavand. Frokosten bliver indtaget i staff room, tilbage på skiskole.

13.20: Retur til mødestedet og tid til eftermiddagens lektioner klokken 13.30

DSC_0348

(15.30: På en heldig dag (læs sjældent, i de travle perioder) har man fri og tager tilbage på skiskolen for at slappe af eller står i noget af det sidste pudder på bjerget)

17.30: I højsæsonen slutter arbejdet nu og man vender tilbage på skiskolen, til en kaffe og snak om hvad aftenen skal bringe.

Aften der ender i byen:

18.30: Finder hurtigt et sted at spise, bare for at ligge en god bund

19.00: Rammer aftenens første bar. En øl bliver bestilt og pool bordet bliver overfaldet. Vi er godt og vel de eneste, som er så tidligt ude og har baren for os selv.

22.00: De første gæster rammer barerne og vi vurderer situationen. Er der for crowded eller tilpas? Enten bliver vi eller finder et nyt sted og et nyt poolbord

01.50: Vi har 10 min til taxaerne stopper med at køre og barerne lukker – så vi skal have ringet i en fart

Aften der ender under dynen:

18.30: Vi kører tilbage mod huset og derefter til MaxValue, vores supermarked

19.00-21.00: Med 12 mand i huset er der ofte rift om vores to blus. Så når der end er tid, laver man hurtigt sin mad

22:00: Sidder og snakker i stuen eller ender i sin seng med en film og tjekker vejrudsigten for næste dag.

Hjem

Hvordan fandt du et sted at bo og hvem bor du med?

Via mit arbejde som skiinstruktør, bor jeg i de boliger, som er stillet til rådighed af skiskolen. Det er mere reglen end undtagelsen, at arbejdsgiverne her stiller bolig til rådighed og man så ”lejer” sig ind. Vi bor 12 personer (og en masse insekter) i et stort hus, med flere små værelser. På første etagen og et toilet som bare er et hul i jorden, et lille køkken med 2 gasblus og en mikroovn, et bad og en stue med plads til 6 siddende personer, på stueetagen. Prisen er omkring 7-800 danske kroner om måneden, men det er også noget af det billigste jeg har hørt om herhenne – standarden er også noget af det laveste.

 

Hvordan har du fundet du arbejde?

Jeg rejste til Japan med det forholdsvis nye, men meget hurtig voksende, firma: Snowminds. De samarbejder med den skiskole jeg er ansat på, hvor mig og 3 andre danskere er blevet valgt af Snowminds, til at arbejde for sæsonen. Jeg tror Niseko er ligesom andre steder at være på sæson, hvis man tager kontakt til enten en bar, restaurant, hotel eller skiskole i god tid eller ankommer tidligt på sæsonen og går rundt og spørger sig frem, er mulighederne forholdsvis store for at finde noget arbejde for sæsonen.

 

IMG_9223Champagnepudder op til begge øre er hverdag i Niseko // Foto: Niseko Adventure Center  

 

Hvad er det fedeste ved netop Japan? 

Man kommer ikke udenom mængden og kvaliteten af sneen her i Niseko. Før jeg kom, havde jeg aldrig oplevet så meget snefald og set så meget sne i hele mit liv, man kan ikke forestille sig det. Snekvaliteten er suveræn – tager man en håndfuld sne, kan man se hvert eneste snefnug. I Europa er sneen så våd, at tager man en håndfuld sne, klumper det bare sammen. Nisekos sne er knastør og super let. Det at stå på ski i denne lette sne, er ligesom at stå på ski ovenpå en sky – man flyder nærmest på den og man får de berømte ”faceshots”.

Bjergene i Niseko er ikke så stejle, som man kender det fra de store steder i Europa og Amerika. Så i stedet for at kunne slå kæmpe sving på et helt åbent område, med 100 km/t, byder Niseko i stedet på birketræer og champagnepudder – at køre ned gennem træerne, som enten står meget tætte eller med passende afstand, giver noget helt andet til skiløbet og det er skide skægt!

En anden vildt fed ting i Japan, er deres night skiing: Ved siden af pisterne står der, i stedet for snekanoner som i Europa, kæmpe lysmaster som bliver tændt ved 16-17 tiden. En dag hvor sneen virkelig dumper fra morgen til aften, er night skiing så fedt! Man står i kulsort mørke, kun lyst op at det gullige lys og de knald hvide snefnug og shredder dyb pudder mellem birketræerne – det er for crazy!

DSC_0343 Solskin, blå himmel og udsigt til vulkanen Mount Yotai 

 

Savner du afterskilivet som du kender det fra en sæson i Østrig? 

Efter en sæson i Østrig, hvor man er ligeså meget på afterski, som man er på ”rigtig” ski, savner jeg lidt den samme kultur. Vi prøver lidt at gennemføre det i Japan, det er bare ikke det samme, når man selv sidder i sit skitøj og ved siden af sidder folk med skjorter og dufter af en parfumefabrik. Muligheden for night skiing gør også, at folk kommer ned fra bjerget senest 20.30 og så er der ikke meget afterski tilbage, før det bliver ”almindeligt” tidspunkt at tage i byen.

Byen sent på aftenen kan der af og til være gang i, gerne først efter klokken 22. Der er et overflod af herregrupper, der er ligeså højlydte som vi kender dem fra Danmark. Dog kan man sagtens få nogle fede byture her: pool, dart og bordtennis er ofte tidsrøveren og man udfordrer gerne hinanden på kryds og tværs af forskellige grupperinger.