arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

snowboard

Ischgl – et skiparadis for alle


Ischgl har alt hvad du kan drømme om! Et skiområde i verdensklasse med masser af pistekilometer, uendelige muligheder for freerideskiløb, topklasse gastronomi og afterski der slår benene væk under de fleste. Med udsigt til tre skidage i vente, drog vi afsted mod en klassisk danskerdestination i Alperne. Skisportsstedet Ischgl har langt over 200 kilometer piste, topmoderne liftsystem, tonsvis af freeride muligheder, en snowpark der sparker røv og måske Europas mest kendte/berygtet afterskibarer, hvor selv de...

af Troels Iversen

3 år siden


Ischgl har alt hvad du kan drømme om! Et skiområde i verdensklasse med masser af pistekilometer, uendelige muligheder for freerideskiløb, topklasse gastronomi og afterski der slår benene væk under de fleste.

Med udsigt til tre skidage i vente, drog vi afsted mod en klassisk danskerdestination i Alperne. Skisportsstedet Ischgl har langt over 200 kilometer piste, topmoderne liftsystem, tonsvis af freeride muligheder, en snowpark der sparker røv og måske Europas mest kendte/berygtet afterskibarer, hvor selv de mest hardcore festaber kan få tilfredsstillet deres abstinenser.

For freerideskiløberen

Det gode ved Ischgl er, at de stort set altid bliver beriget med sne, uanset hvor vejrsystemet kommet fra. Når systemet vælter ind fra vest eller nordvest får den ene del af området masser af sne, mens den anden del af området får moderat snefald. Kommer det derimod fra modsatte retning, er det omvendt. Det kan vi li’!
Der er freeridemuligheder så langt øjet rækker. Store flader, stejle couloirs, træskiløb, lavinehegn du kan droppe og touring potentialer i alle retninger. Andre mere kendte freeridedestinatoner som f.eks. St Anton am Arlberg bliver opkørt på få timer. Det vil du ikke opleve i Ischgl. Der er selvfølgelig en del freerideelskende skiløbere i området, men det er ikke nær som overrendt som førnævnte område. Hvis det skulle gå hen at blive opkørt, kan du med fordel søge til Kappl eller Galtür.

Vores favorit freerideområder i Ischgl er uden tvivl Piz Val Gronda og Fimbatal.

2
Billedet taler sit eget sprog. Fantastiske dybsne muligheder i Ischgl…foto/Hannes Walser

For pisteskiløberen

238 kilometer piste du kan boltre dig på. Et meget varieret terræn, hvor du kan finde alt fra stejle til moderate bjergsider. Et topmoderne liftsystem der kan fragte tusindvis af skiløberen rundt på bjerget. Selvom du kommer til Ischgl i uge 7 (højsæson), vil du ikke føle dig klemt, da områdets liftkapacitet bare er imponerende. Mange restauranter i forskellige prisklasser, hvor alle kan være med. Udsigten fra pisterne kan tage pusten fra de fleste.

Ischgl Winter (c) TVB Paznaun - Ischgl (9)
Desværre nåede vi ikke at opleve Ischgl i solskin, men vi kommer tilbage…. foto/ Ischgl Tourism

For festaben

Er du til fest og farver, så er Ischgl den rette destination for dig. Området befinder sig i toppen af de fem bedste afterski-destinationer i Europa. Du finder Trofana Alm, Feuer und Ice, Nikis Stadl, Kitzloch og ikke mindst Kuhstall. Så er du til Anton aus Tirol eller Atemlos durch die Nacht, så er du kommet det rigtige sted hen. Er du til mere sofistikeret afterski, så findes der også et utal af champagnebarer.

Ischgl-13
Enten er du vild med det, eller så hader du det! Trofana Alm er en fest og vi var vilde med det…! foto/Troels Iversen

For levemanden

Spankulerer du en tur op af hovedgaden i Ischgl vil du bemærke en ting. Fire og fem stjernet hoteller så langt øjet rækker, high-end butikker, champangebarer og restauranter i verdensklasse. Vi havde fornøjelsen af at spise på Hotel YSCLA som på den østrigske rangliste har 95 ud af 100 mulige point. Det er ikke muligt at få Michelin stjerner udenfor Wien eller Salzburg, da afstanden til en lufthavn er for lang, men ifølge østrigerne vil de vurdere 95 point til en to-stjernet Michelin restaurant. Vi er enige, den 8 retters menu var fuldstændig fantastisk. Dertil kombineret med gode druer fra Østrig, var det et gennemført besøg på Hotel YSCLA. Vi kan varmt anbefale stedte. Til 95€ / person, må du ikke snyde dig selv for denne oplevelse.

1
Den blot 26 år gamle chef Benjamin Parth laver fantastik mad. En gastronomisk oplevelse i verdensklasse!…foto/Troels Iversen

Se flere billeder fra vores tur herunder

Ischgl-9
Riders.dk udsendte Troels Iversen var tosset med Ischgl…foto/Thomas Jensen
Kæmpe high-five fra Riders.dk til et af europas bedste skisporsområder
Kæmpe high-five fra Riders.dk til et af europas bedste skisporsområder
Ischgl-12
Topmoderne lift til den lette sum af 375 millioner kroner, Pardatschratbahn er en oplevelse… foto/Troels Iversen
Ischgl-14
Sneen blev ved med at vælte ned over Ischgl mens vi var i byen! foto/Troels Iversen
Ischgl
Topmoderne lifter overalt… foto/Troels Iversen
Ischgl-8
Den de alle taler om, Pardatschgratbahn! En gondol til 375 millioner kroner.
Ischgl-7
Vores bjergguide, Hannes Walser, havde et “love and hate” forhold til tre dags non-stop snefald. Altid fedt med sne, men ikke så sjovt når han gerne vil vise os alle freeridemuligheder i området… foto/Troels Iversen
Ischgl-10
To glade skiløbere i deres rette element… foto/Troels Iversen
Ischgl-11
Home-run tilbage til hotellet… foto/Troels Iversen
Ischgl-4
Tommelfinger OP! Vi er vilde med Ischgl… foto/Troels Iversen
Ischgl-5
Klokken er mange og du er taget til fange! PÅ VEJ MOD TROFANA ALM…! foto/Troels Iversen
Ischgl-2
Hannes fortæller røverhistorier fra området… foto/Troels Iversen
Ischgl-3
POV…foto/Troels Iversen
3
Kælkeaften er altid en fest… foto/Troels Iversen
Ischgl Winter (c) TVB Paznaun - Ischgl (2)
Ischgl by night… foto/Ischgl Tourism
Ischgl-15
Ischgl, vi ses snart igen… foto Thomas Jensen

Info om Ischgl

  • Vinter turismen startede i 1960erne
  • 238 km pistekilometer
  • Længste piste er 11 km
  • Ischgl ligger i  1.377 meters højde
  • Sæsonen startede 26. november 2015 og slutter 1. maj 2016
  • Længste kælkebakke i Østrig (med belysning) på 11 km

Ischgl_pistemap_full

Du kan læse meget mere om Ischgl på www.ischgl.com

Riders.dk var inviteret af Tourismus Paznaun – Ischgl og Østrigs Turistbureau
logo