arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

surf

Endnu et postkort fra Bølgecamp


Vi har modtaget et solbeskinnet postkort mere fra Bølgecamp i Senegal, hvor armene er ved at være trætte Som en fast del af rejsen med Bølgecamp er der fem dages surfundervisning á to lektioner dagligt – med mulighed for at købe flere dage. Det har alle gjort på årets camp. Så deltagernes kroppe er godt brugte efterhånden.Det er nogle af Senegals bedste surfere, der står for undervisningen. De kender hver en sten og søpindsvin ved...

af Jens Peter Frederiksen

8 måneder siden


Vi har modtaget et solbeskinnet postkort mere fra Bølgecamp i Senegal, hvor armene er ved at være trætte

Som en fast del af rejsen med Bølgecamp er der fem dages surfundervisning á to lektioner dagligt – med mulighed for at købe flere dage. Det har alle gjort på årets camp. Så deltagernes kroppe er godt brugte efterhånden.
Det er nogle af Senegals bedste surfere, der står for undervisningen. De kender hver en sten og søpindsvin ved hvert spot. Og de målretter undervisningen, så alle rykker sig. Både de helt grønne og dem, der har surfet meget før.

Begynderne får introduktion, før bølgerne venter.

– Jeg synes, det var lidt vildt til at starte med, men jeg har aldrig på noget tidspunkt følt mig usikker, fordi instruktørerne er søde til at hjælpe, og de er virkelig engageret. Vi har surfet fire forskellige steder, og alle steder har jeg følt mig tryg, fortæller Nicoline Willum Frederiksen.

Nicoline Willum Frederiksen og Dea Kofoed havde aldrig surfet, før de kom til Senegal.

Hver dag tjekker vi i fællesskab forholdene og vælger det bedste spots til de forskellige niveauer. Derefter går turen enten med båd eller van ud til spotsne.

Med de rigtige biler, kan man få sit eget beach break

Styrkeprøven Ngor Right
Med på turen er også nogle efterhånden rutinerede Bølgecamp-deltagere, der har været med på to og tre ture med Bølgecamp tidligere. Og nu har de niveauet til at surfe på den berømte bølge Ngor Right, der tiltrækker surfere fra hele verden. Det er en bølge, hvor du kan få nogle virkelig lange ture, men du kan også blive straffet med en ordentlig vasker, hvis du misser dit take-off eller ligger forkert.

Den rutinerede Bølgecamp-deltager Cecilie Birch på Ngor Right

– Det er fantastisk at surfe på øen, bare det at ligge derude er en kæmpe oplevelse, fordi man ligger i åbent hav, fortæller Bølgecamp-veteranen Cecilie Birch.

Emilie Kvistbjerg på Ngor Right
Miranda Ocklind
Du kan få mange sving på Ngor Right

Surf og kultur i kombination
En af hovedtankerne bag Bølgecamp er, at surfrejser kan være mere end surf. Det kan også være en kulturel rejse, hvor man kan få udvidet horisonter og blive klogere på verden. Derfor er der på turen også dagsrejser rundt i landet, så man kan opleve andet end bølgerne.

På udflugt til den tidligere slaveø.

– Der var en god fordeling mellem surf og udflugter, næsten alle dage har været kombineret med, at man enten har set noget eller hygget. Jeg havde en top-ti med ting, jeg gerne ville se, og jeg har nået det hele, lyder det fra Dea Kofoed.

En lokal kunstner laver billeder med sand.

Bølgecamp har arrangeret rejser til Senegal siden 2015 og har i år udvidet, så der nu er to ture årligt. En i foråret og en i efteråret. Næste tur er fra d. 8 – 16 november 2019.

Du kan læse mere om Bølgecamp her

Maria Mejlhede og Mia ved den lyserøde sø
Den daglige tur i den traditionelle piroque
Ngor Right
Marias garderobe fik en farverig opdatering
Adama Ngor Surf