arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

surf

Life on the other side!


Vi har modtaget en rejseberetning fra Kristian Aamand Petersen, der har tilbragt 7 måneder på Hawaii. Thumbs up, Buddy! Her følger en beretning fra mine 7 måneder i verdens surfmekka på Hawaii. Under hele mit ophold arbejdede jeg hos Alii Woodmakers ved Kona som en del af min skolepraktik. På den måde formåede jeg at kombinere min uddannelse med mit ønske om at opleve Hawaii’s kultur og surfmiljø over en længere periode. Jeg vil gerne...

af Redaktionen

7 år siden


Vi har modtaget en rejseberetning fra Kristian Aamand Petersen, der har tilbragt 7 måneder på Hawaii. Thumbs up, Buddy!

Her følger en beretning fra mine 7 måneder i verdens surfmekka på Hawaii. Under hele mit ophold arbejdede jeg hos Alii Woodmakers ved Kona som en del af min skolepraktik. På den måde formåede jeg at kombinere min uddannelse med mit ønske om at opleve Hawaii’s kultur og surfmiljø over en længere periode. Jeg vil gerne dele mine oplevelser og håber at kunne inspirere nogle af jer til at gøre det samme. Det har været en fantastisk og absolut anbefalelsesværdig oplevelse!

 

 

Jeg boede hele mit ophold på øen Hawai’i(Big Island), men havde også mange forskellige ture til Oahu, Maui og Kaui. Disse 4 øer udgør sammen med en del mindre øer selve Hawai’i øgruppen. Honolulu, Pearl Harbour og the infamous North Shore ligger alle på Oahu, som jeg også tog over til regelmæssigt. Min hverdag var dog på Big Island, og jeg fik hurtigt nogle rutiner både arbejdsmæssigt og surfmæssigt. I hverdagene havde jeg typisk fri omkring kl. 16.30, hvilket betød der kunne nås et par timers surfing inden aftensmad og mørkets frembrud. Det er sjovt, som man kan se folk valfarte til breaket efter fyraften. Så kan man backe sin pickup-truck op på stranden, finde øllene frem og hoppe i vandet. Max chill!

Localism
Mine favorit surfspots på Big Island er ”Pine Trees” og ”Kahaluú” på vestkysten og ”Honoli’i” på østkysten. Langt oftest er stemningen rigtig god disse steder, men de lokale og indfødte har overalt en følelse af at have førsteret til alt på øen – og især bølgerne! På et tidspunkt undgik jeg med nød og næppe en lokal, der direkte surfede efter mig med høj fart. Selv de mere turistede steder, jeg har surfet, er der faldet bemærkninger af så som ”Jeg surfer dig over, hvis du er i nærheden af min bølge igen!”. Det må man tage med et smil og respektere de lokale. Langt de fleste er flinke og hjælpsomme.
Der findes surfspots tæt på mit hjem ved Kona, som jeg ikke har vovet mig ud til. Et surfspot som eksempelvis ”Banyens” er meget lokalt, og hvide mennesker er ikke ønskede. I 70’erne og 80’erne var denne omvendte racisme et stort problem på Hawai’i øerne i form af vold og hærværk mod alle udefrakommende, men i dag er tolerancen blandt de lokale større. Dog må man også lade være med at lege med ilden og holde sig væk fra visse steder. Du har da også stadig rig mulighed for at fange gode bølger. Jeg har aldrig forladt ”Pine Trees” uden at fange mindst én god bølge, og på de 2 km lavastensvej mod stranden hilser alle dig med shaka-tegnet. Der er bare en rigtig fed atmosfære!

 

 

Swells and boards
Jeg startede min tid på Hawai’i på et 8’ softboard og sluttede med at surfe på min 6’2’’ fisk. Fisken gør det rigtig godt for mig. Den er let at padle med forholdsvis meget opdrift og fungerer rigtig godt på bølgerne. Den er lidt svær at duckdive på bølger der er over 6’ i hawaiian målestok. De måler bølger på bagsiden, så 6’ svarer til ca. 4 meter høje bølger målt på facen. Jeg har været ude med mindre boards også, men holder stadig fast i min fisk. Der er fordele og ulemper ved alle boards, og fisken gør det bare rigtig godt for mig. Skulle jeg anbefale et board, der ville gøre det godt året rundt på Hawai’i, skulle det være et 6’4’’ som en gun.
Surfingen ved Kailua-Kona på Big Island har svinget en del maj-december alt efter højden af de swells, der kommer ind. Maj-oktober var mest southwest swells, og november-december var det mest northwest. Dog er Pine Trees altid garant for minimum én god bølge, men nogle gange skal der kæmpes lidt ekstra. Det er dog til at leve med, når man samtidig ligger i vandet og kan iagttage delfiner og havskildpadder, der svømmer forbi, mens man selv får en pause. De enkelte perioder uden swells på vestsiden, har jeg ofte kørt to timer for at komme over på østkysten og fange nogle vindbølger ved Hilo’s klasse surfspot ”Honoli’i”. Her kan der virkelig være store bølger, og jeg har fanget nogle af de største bølger i mit liv ved Honoli’i!

 

 

Jaws
Der har i perioder været tigerhajer langs kysten af Big Island. I de 7 måneder, jeg har været herovre, har der været 2 angreb inden for 3 dage på samme spot, Limuns. Det første angreb var på et standup paddle board, hvor der blev taget et stykke af siden af boardet. Heldigvis ingen personskader. Det andet angreb var på en kvinde, der lige havde fanget en bølge og var på vej ud igen. Hun havde til hendes held løftet benene op, da hun padlede ud og hajen, som var en 15 foot (5meter) tigershark, bed ind over finnerne og satte tandsættet i boardet, hvorefter den slap taget igen. Kvinden kom ikke noget til, og hun var ude at surfe igen dagen efter. De to sammenfaldende angreb ved Limuns viste sig at skyldes en familie, der mente at deres døde hund ville finde bedst fred i havet!
Jeg har selv også set 1 haj herovre på Hawai’i, mens jeg var ude og surfe. Jeg lå sammen med en ven fra Team Lakor i line up ved Pinetrees og ventede på det næste set, da vi begge pludselig synes at have set en finne i vandet. Vi var lidt usikre på, om det var en delfin, men finnen havde form som en typisk hajfinne. Da vi så pludselig igen ser finnen ca. 20 meter væk fra os, er vi begge ikke i tvivl om, at det var en haj! Jeg får råbt ”Shark” til de andre surfere(vi var 8 i line up), men de ignorerer mig lidt. Det var alle lokale, som formentlig troede at endnu en turist var blevet bange for en delfin eller en havskildpadde. Vi surfer ind på land og spejder lidt nervøst efter hajen. Vi får gentagne gange råbt shark, men de bliver ved med at ignorere advarslen. Så vi sætter os lidt ubehageligt til rette med en lokal longboard øl, mens vi gentagne gange kan se en hajfinne komme op ganske tæt på surferne. Efter kort tid får de lokale surfere fart på mod land. De har nu set den med deres egne øjne!
Det er ikke en oplevelse, der har gjort mig mere bange for hajer eller at surfe på Hawai’i. Jeg ved de strejfer rundt om Hawai’i øerne hele tiden. Det er vilkårene, hvis du vil surfe.

 

 

All good comes to those who wait
Jeg kan anbefale Hawai’i hele året rundt til surfing. Der har både været perioder med små swells i sommers, men også her i november har det været småt i to uger. Så selvom de fleste mener, at man skal til Hawai’i om vinteren, mener jeg, at det er irrelevant, hvis man ikke er ”big wave” surfer.
Big Island er mest lava rocks helt ud til vandet og koraller, man surfer henover. Her skal man passe på nogle steder og ikke gå for dybt, når man skal af boardet eller falder. Breaket lige ved siden af Pine Trees hedder eksempelvis ”Doctors Office” pga de mange dybe cuts folk får på korallerne.
Oahu, Maui og Kauai er lidt ældre øer og har flere hvide sandstrande med beach breaks. Oahu har den verdenskendte North Shore samt den meget turistede Waikiki beack med lineups med 50 surfere i 5 rækker. Waikiki er rigtig god til begyndere, mens man bør holde sig væk fra surfen på North Shore, når den virkelig begynder at levere de berømte swells, med mindre man virkelig er skilled!
Maui har ”Jaws” med ”big waves” oppe nordpå(heller ikke anbefalelsesværdigt med mindre man har både skills og dødsønsker!), og på vestkysten er der en lang strækning sand og ret lavt vand. Dette er også et fantastisk spot for wind- og kitesurfere. Kaui har Hanalei bay med hvid sandstrand og de vildeste bjerge i baggrunden. Generelt har alle de Hawaiianske øer surfspots på begge sider af øerne, så de er garanteret surf hver dag.

 

 

Aloha Spirit
Man kommer ikke for sent på Hawai’i, man kommer bare til aloha tid. Aloha spirit siger alt om Hawai’i! Nogle gange kører jeg til en sandwichbutik i frokostpausen og køber min frokost der. På vej ud af døren, med en Pulled Pork sandwich i hånden, får man lige kommentaren ”don’t work too hard”. Så er stilen ligesom lagt.
Ånden på Hawai’i er, at man skal nyde livet, og det har jeg virkelig også gjort i min tid herovre med halvt arbejde og halvt surf. Der sker selvfølgelig også 1001 forskellige ting ind i mellem, men det kan du jo selv opdage. Jeg kan i hvert tilfælde kun opfordre dig til at komme afsted!

Aloha!

 

[vimeo]http://vimeo.com/34965712[/vimeo]

 

Har du en spændende historie i ærmet – modtager vi den gerne på Riders.dk – send din historie til info@riders.dk