arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

surf

Mads Ejstrup vinder dansk surftour


Fra DSRF: Mads Ejstrup vinder ‘Mens Open’ ved den danske surftour. Dermed kan han kalde sig DM vinder i surfing. Den 22. November i NASA’s klubhus blev Mads Ejstrup kåret som vinder af ’Mens Open’ kategorien ved den danske surftour. På andenpladsen kom Christoffer Holler og på tredjepladsen var Christian Andersen. Begge fra Thy. Mads Ejstrup har holdt et højt niveau gennem tourens to konkurrencer. En fjerdeplads i Hvide Sande og en femteplads i Agger var...

af Nick Sturm

4 år siden


Fra DSRF:

Mads Ejstrup vinder ‘Mens Open’ ved den danske surftour. Dermed kan han kalde sig DM vinder i surfing.

Den 22. November i NASA’s klubhus blev Mads Ejstrup kåret som vinder af ’Mens Open’ kategorien ved den danske surftour. På andenpladsen kom Christoffer Holler og på tredjepladsen var Christian Andersen. Begge fra Thy.

Mads Ejstrup har holdt et højt niveau gennem tourens to konkurrencer. En fjerdeplads i Hvide Sande og en femteplads i Agger var nemlig nok til at give ham mesterskabstitlen.

Ejstrup: Havde ikke regnet med at vinde

Mads Ejstrup var bare mødt op for at være med, og for at se om han kunne udvikle sit personlige niveau. Men det blev til mere end det, da han måneder efter den første konkurrence fik trofæet i sine hænder.

– Jeg har surfet i mange år, og at jeg skulle få lov til at vinde DM – det er fedt! Det er altid rart, og det har jeg det da godt med, siger Mads Ejstrup.

Det var ikke hans ambition at vinde touren, da han tilmeldte sig.

– Det havde jeg overhovedet ikke regnet med. Jeg havde bare stillet op, og surfet så godt jeg kunne, siger Mads Ejstrup.

Mads Ejstrup på en 1. plads, Christian Andersen på en 2. plads og Christoffer Holler på en 3. plads. Foto: DSRF
Mads Ejstrup på en 1. plads, Christoffer Holler på en 2. plads og Christian Andersen på en 3. plads. Foto: DSRF

Blev fejret i Stalden

De 5 pokaler, der repræsenterer de fem kategorier, blev givet til vinderne i NASA’s klubhus den 22. november.

Mads Ejstrup vandt også seniorkategorien, mens Vahine Itcher vandt women og longboard og Christian Andersen vandt junior.

– Vi fik lidt øl, raflede lidt, dansede lidt. Det var en fin afslutning på året, siger Mads Ejstrup.

– Jeg håber, det bliver endnu bedre næste år, tilføjer han.

Flere favoritter var ikke med

Hverken Christoffer eller Oliver Hartkopp var med til Heavy Agger konkurrencen. Det betød, at der åbnede vindervinduer for andre, og de blev udnyttet.

– Oliver og Christoffer Hartkopp har et niveau, der er højere end os andre. Da de ikke var med, så åbnede det døren, så jeg kunne stå på skamlen til sidst, siger Mads Ejstrup.

Victor Rosario kom på en tredjeplads i Hvide Sande og en førsteplads i Agger. Men da han kommer fra Den Dominikanske Republik, kunne han ikke vinde den danske surftour.

Det samme gælder for tyske Finn Springborn, der også var med i begge konkurrencer.

Mads Ejstrup sætter bånd om pakken i Agger. Foto: DSRF
Mads Ejstrup sætter bånd om pakken i Agger. Foto: DSRF

”Dommerrolle havde ikke indflydelse”

Mads Ejstrup fungerede som headjudge, spotter og dommer ved den danske surf tour. Men han dømte ikke mange heats i de kategorier, han selv var med i.

Der har ikke været nogle klager over Mads Ejstrups aktiviteter i den del af den danske surftour, hverken inden eller efter hans mesterskabstitel.

”Oprindeligt ønskede jeg ikke, at være med i den del af touren. Jeg ville bare være med i konkurrencen, men de spurgte mig, fordi jeg har erfaring, siger Mads Ejstrup.

Der valgte Mads Ejstrup at biddrage til konkurrencerne, da han har en del erfaring som dommer.

Mads Ejstrup på vej op. Foto: DSRF
Mads Ejstrup på vej op. Foto: DSRF

Arrangør lykønsker Mads Ejstrup og ser fremad

Kasper Brix, der tænkeren bag den danske surftour, er glad for at Mads Ejstrup blev belønnet med mesterskabstitlen.

– Jeg vil lykønske Mads Ejstrup. Det er fuld fortjent til Mads, der har været til alle events dette år, og det skal man være for at vinde en surftour, siger Kasper Brix.

Gennem året har der været meget udvikling på surffronten i Dansk Surf & Rafting Forbund, hvor der er blevet uddannet dommere og et fælleskab er blevet skabt.

– Det har været et godt år på mange punkter, fordi en ting er, at vi har fået gennemført touren. Desuden har vi også uddannet dommere, som sidder til konkurrencer og skabt et fællesskab, siger Kasper Brix

– Vi har samlet alle surferne rundt omkring i landet ved at lægge fire konkurrencer på fire forskellige lokationer, tilføjer han.

Kasper Brix fortæller, at han er glad for, at frivillige har gjort det muligt. Han ser frem til næste år med nye projekter i kikkerten.