arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

surf

På Skype med Kiani


  [10:39:29] Teit W. Knudsen: Kurosh, det har været et godt år for dig 2011 – kan du lige kort recape din sæson? [10:44:57] Kurosh Kiani: Ja det har det, og jeg er rimelig tilfreds med min performance i år, selvom det selvfølgelig kunne være meget bedre. Denne sæson har været et rent cirkus. Jeg har været min egen manager, rejsearrangør, træner og har kørt på fuld gas hele året, og først nu har jeg...

af Redaktionen

8 år siden


 

[10:39:29] Teit W. Knudsen: Kurosh, det har været et godt år for dig 2011 – kan du lige kort recape din sæson?

[10:44:57] Kurosh Kiani: Ja det har det, og jeg er rimelig tilfreds med min performance i år, selvom det selvfølgelig kunne være meget bedre. Denne sæson har været et rent cirkus. Jeg har været min egen manager, rejsearrangør, træner og har kørt på fuld gas hele året, og først nu har jeg en afslappet stund. Min sæson startede allerede i januar da jeg allierede mig med engelske Ross WIlliams og trænede med ham i en måneds tid, hvilket var super givtigt for mig.

Umiddelbart derefter var jeg på Kap Verde for at hjælpe med test og udvikling af Angulo boards, og generelt være “hjælpepartner” for Josh Angulo.

Derefter var der worldcup i Vietnam hvor jeg var noget mere forberedt end jeg havde regnet med. Jeg havde god speed og kunne klart mærke forbedringer.

Efter Vietnam worldcup var der en lang pause, og her gik turen til Maui med Simmer for at lave photoshoot til 2012 produkterne, og her valgte jeg at blive hængende lidt længere tid, og allierede mig med danske Kasper Juul og Peter Volwater fra Holland og kørte ellers på for fulde drøn med træning. Efter at alle var taget hjem, hookede jeg op med Finian Maynard og brugte lidt tid med ham, og det er helt sikkert de forskellige top sejlere som træningsmakker som har betalt sig for mig i år, for jeg har lært mere end nogensinde.

Hele PWA touren gik så hurtigt, så det føles som startede det en uge siden. Jeg var med på alle stop, og i næsten dem alle klarede jeg mig godt, og i et par af dem overholdte jeg de mål jeg havde sat mig selv, så overalt er jeg godt tilfreds.

[10:45:04] Kurosh Kiani: Hmm, måske den blev lidt lang? haha

[10:46:32] Teit W. Knudsen: Nu er det tid til at planlægge næste år – hvordan ser det ud med sponsorer og hvilke events regner du med at gå efter næste år?

[10:53:12] Kurosh Kiani: Ja det er det. Det er nok det største arbejde. Det er på tide at forny eller lukke nye kontrakter med sponsorerne, hvilket er et kæmpe cirkus. Alle snakker med hinanden på dette tidspunkt af året, og der er mange skift, så det er om at være i god tid og lægge en føler ud tidligt, hvis man overvejer at lave et skift.

Jeg kan med glæde meddele at 2012 bliver mit fjerde år med Simmer, hvilket jeg er SUPER oppe at køre over. Simmer har været en kæmpe støtte for mig fra starten af, og vores samarbejde er fantastisk, så jeg er glad for at de vælger at støtte mig for en sæson mere.

Resten af sponsorerne arbejdes der stadig på, og det hele burde være på plads inden for et par uger, og så snart det hele er på plads, er der ingen tid til hvile, da første PWA worldcup allerede vil foregå i starten af februar, så egentlig har jeg vildt travlt!!

Planen for 2012 bliver lagt sammen med sponsorerne, men umiddelbart bliver det PWA worldcuppen, med tilføjelse af udvalgte lokale events rundt i verden. Derudover selvfølgelig alle de danske stævner jeg kan komme til.

[10:55:07] Teit W. Knudsen: Har du træning planlagt for vinteren?

[10:57:00] Kurosh Kiani: Ja helt sikkert. Så snart alle sponsorer er på plads, står den på samme program som i vinters. Opstart i Cape Town, og derefter Maui. Jeg vil simpelthen optimere de antal timer jeg får på vandet, og det ved jeg at man kan få med denne kombination. Jeg har ligeledes gjort mig selv “hjemløs” her i Danmark, hvilket nu betyder at “verden” er mit hjem, og det er jeg sikker på at kommer til at hjælpe mig for denne sæson

[11:00:40] Teit W. Knudsen: Hvad med julen – hvor skal den fejres og er du begyndt at geare op til kravlenisser, juletræ og flæskesteg?

[11:01:39] Kurosh Kiani: TOTALT… den bliver fejret med familien. Lige meget hvor jeg er, vil jeg gerne bruge tid med familien, og det betyder rigtig meget for mig nu, da jeg bruger meget tid på at rejse alene, så at bruge tid med familien er blevet en højere prioritet for mig.

[11:02:39] Teit W. Knudsen: skal det forstås som at du er et fokuseret julemenneske der er begyndt at pynte op og har chokoladekalender med på dine rejser?

[11:04:12] Kurosh Kiani: Absolut ikke… jeg er verdens dårligste til jul og sådan noget, men hva’, jeg ka’ da godt smide julekostumet på og være solbrændt julemand. Hvis det udløser nogle gode gaver.

[11:04:40] Teit W. Knudsen: Nice

[11:04:58] Teit W. Knudsen: Takker herfra

[11:05:15] Kurosh Kiani: anytime T…!!