arrow-right cart chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up close menu minus play plus search share user email pinterest facebook instagram snapchat tumblr twitter vimeo youtube subscribe dogecoin dwolla forbrugsforeningen litecoin amazon_payments american_express bitcoin cirrus discover fancy interac jcb master paypal stripe visa diners_club dankort maestro trash

surf

Pozo PWA Update v/ Mikkel Asmussen #5


Clash of the titans   Igen i dag blev sejlerne mødt af frådende hav, da vinden fortsat lå mellem 45-55 knob og 2-3 meter bølger.   Hos pigerne måtte Iballa igennem to finaler, da Daida slog hende i dagens første finale i dobbelt elimineringen. Men i anden omgang var det Iballa der tog førstepladsen og blev dermed den første til at slå Daida siden 1999. Det virker nærmest usandsynligt, men Daida har faktisk ikke tabt...

af Redaktionen

7 år siden


Clash of the titans
 
Igen i dag blev sejlerne mødt af frådende hav, da vinden fortsat lå mellem 45-55 knob og 2-3 meter bølger.
 
Hos pigerne måtte Iballa igennem to finaler, da Daida slog hende i dagens første finale i dobbelt elimineringen. Men i anden omgang var det Iballa der tog førstepladsen og blev dermed den første til at slå Daida siden 1999. Det virker nærmest usandsynligt, men Daida har faktisk ikke tabt et heat siden 1999!

 
Robby Swift – En mand på en mission
Inden man kunne sejle finalen hos herrerne, skulle Klass Voget, Robby Swift, Marcilio Browne og Alex Mussolini kæmpe om hvem, der skulle møde Danny Bruch i kampen om fjerdepladsen og chancen for at gå hele vejen til finalen mod Koster. Det stod hurtigt klart, at Robby Swift var en mand på en mission, da han først afviklede Klass og derefter Marcilio Browne. Men det var først i heatet mod Danny Bruch, at han virkelig steppede sit game op. Indenfor de første to minutter havde han landet en perfekt dobbelt og konkurrencens absolut bedste pushloop forward. De to hop gav ham henholdsvis 10 og 12 point, og Swift løb dermed relativt let med sejren over Bruch og æren som den sejler med det højest scorede hop. I næste runde skulle Swift møde Dario Ojeda, og der braste Swifts drømme om at nå til finalen.

Det virkede som om, Swift var så høj af eufori over hans tidligere heat mod Bruch, at han ikke rigtig kunne affinde sig med ikke at få lov til at lave samme show igen. Dario bevarede roen igennem heatet og forsvarede sin tredje plads med en massiv dobbelt, frontside 360 og nogle solide sving.

 
Jeg er nød til at sige, at jeg faktisk synes, at Robby Swift fortjente at være kommet op i top tre. Han har som en af de eneste sejlere campet ud i Pozo i over en måned og har trænet dobbelt frontloops og pushloop forwards, så hans ryg var helt sort af slag efter at have landet på ryggen. Han fortjente virkelig at have vundet det heat, men sådan gik det desværre ikke for ham. For at det ikke skal være løgn, så brækkede han sin lilletå i går og kunne ikke selv bære sit udstyr ud i vandet. Hatten af for Swift!

Pozo – Bræddernes kirkegård 
I løbet af de seks heat der blev sejlet hos herrerne i dag, blev der knækket ikke mindre end fire boards. Det siger lidt om hvilke kræfter, der er på spil, når disse herre starter op under rotationerne.

Finalen blev dermed igen et opgør mellem Victor Fernandez og Philip Koster. Koster spildte ikke tiden, og nærmest på startskuddet satte han af i en monster dobbelt lige foran dommertårnet. Victor havde ikke helt samme start, idet han faldt på sit første spring der var en kæmpe forlæns. Det så ud til, at Victor havde valgt en ny strategi i forhold til normalt,  der indebar at kaste sig ud i mindre sikre tricks i et forsøg på at slå Koster, men med stor risiko for ikke at stå dem. Derfor brugte han lang tid på at forsøge sig med hans clew first goiters, som han desværre aldrig fik landet.
Koster derimod virkede ikke til at have problemer i uprøvet land og landede for første gang i PWA historien en backside 720 ( dobbelt backside 360). I det hele taget sejlede han et sindsygt heat, og der var ingen tvivl om at han ville beholde titlen som vinder af stævnet på Gran Canaria i 2012.   

Tekst: Mikkel Asmussen
Foto: PWA